Glæde er en følelsesmæssig reaktion, der typisk opstår, når der er sket noget positivt for dig eller en person, der er vigtig for dig. Det opstår også, når dine behov er blevet mødt. Glædesfølelsen hjælper dig med at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig og får dig til at søge mere af den. Når du fx føler glæde ved synet af en person, du kan lide, fortæller glædesfølelsen dig, hvor godt det er at være sammen med denne person, og at han eller hun betyder meget for dig.
Glæde har også en vigtig social funktion. At udtrykke glæde viser dem omkring dig, at du sætter pris på dem. Når du deler glæde med andre mennesker, kan følelsen stige i intensitet, og du føler dig mere forbundet med dem omkring dig. Omvendt, at udtrykke glæde over andre, men ikke få det gengældt, kan være ganske smertefuldt. Mange, der er vokset op i hjem, hvor udtryk for glæde er blevet undertrykt, kan føle sig skamfulde over deres egen glæde.
Glæde føles ofte som en lethed i kroppen, som om du er lidt varm, får mere energi og måske bobler det lidt på indersiden. Det er også almindeligt at udtrykke glædestårer. Dette sker ofte, når du oplever en stor lettelse, for eksempel i kølvandet på noget svært eller skræmmende.
Når glæde er en sekundær følelse, dækker den en anden og mere vanskelige følelse, når en person fx smiler, mens vedkomne taler om noget trist. Nogle gange bruger vi glæde på en instrumental måde, som når du fx forsøger at skabe et godt humør, selvom du ikke føler dig lykkelig. Fænomenet schadenfrueude – betyder, at du er glad på grund af, at der sker noget negativt for en anden person – det kan tjene en social funktion i konflikt, men handler formentlig mere om en underliggende vrede mod den anden.
Glæde er sjældent et problem i sig selv, med undtagelse af hypermania og stofmisbrug. Normalt er glæde kun et problem, når der er for lidt af det. Mangel på glæde er normalt en indikator for andre følelsesmæssige behov, der ikke bliver mødt.