Det kan være svært og udfordrende at håndtere børns følelser. En typisk forældrefælde er, at de forsøger at finde en løsning eller modbevise barnets følelser i et forsøg på at fjerne deres smerte. Desværre kan dette sende signaler til barnet om, at det ikke er okay at føle, hvad barnet føler. Det kan få barnet til at føle, at forældrene ikke forstår, og det kan hindre barnet i at lære, hvad der foregår inde i det. Dit job som forælder er ikke at fjerne barnets følelser, men snarere at hjælpe barnet med at forstå og håndtere dets følelser. Dette er, hvad vi kalder Emotionscoaching. Når dit barn oplever en følelse, kan du prøve at benytte følgende fremgangsmåde:
1) Læg mærke til følelserne. Prøv at forstå, hvad det er, der rent faktisk foregår indeni barnet, helst i lyset af, hvad der er sket. Hvis du fx ser dit yngre barn ønsker at lege med sin storebror, men bliver afvist af ham, så kan det være, at dit barn føler sig trist. Prøv at sætte dig selv i dit barns sted og find ud af, hvordan det må være.
2) At sætte ord til følelserne. Vis dit barn, at du forstår, hvordan det må være ved at sætte et par ord på det: "Jeg kan se, at du er ked af det, fordi du ikke kan lege med din bror. Det må være ophidsende." Og bare rolig, hvis du ikke fik sagt det rigtige. Dit barn vil fortælle dig det, og du kan vil få en chance til.
3) Valider og bekræft følelserne. Det betyder normalisering og viser, at det er okay for barnet at føle på den måde. En god validering ville starte med "det er ikke underligt, at..." som for eksempel, "det er ikke underligt, du blev oprørt, fordi du bare ville lege med ham og have en god tid, men han ville ikke lade dig."
4) Mød det følelsesmæssige behov. Husk, at dette ikke er den praktiske løsning på problemet, men snarere det følelsesmæssige behov. Det kan være et behov for komfort, støtte, fred i sindet, eller selvhævdelse. I eksemplet oven for kan det være: "Vil du have et knus eller sidde på mit skød?"
5) Hvis det er nødvendigt, hjælp da med at finde en løsning på problemet. Ofte vil de første fire trin være tilstrækkelige, og barnet vil finde løsningerne selv. Hvis dit barn stadig har brug for hjælp, kan du måske foreslå en løsning, såsom at tale med storebror om det.