September 11, 2018

Hvad føler jeg lige nu?

Denne øvelse er udarbejdet for at hjælpe dig med at komme i kontakt med dine følelser og lytte til, hvad de forsøger at fortælle dig. Du kan bruge denne øvelse, hvis du er i en vanskelig situation, eller du kan hente en episode, situation eller tema frem, der er svær for dig og bruge det som udgangspunkt for øvelsen.

Du kan enten læse instruktionerne neden for og lære de vigtigste funktioner i øvelsen, eller klikke neden for og lytte til at instruktionerne bliver læst op for dig.

Fokuseringsinstruktioner

Begynd øvelsen med at sætte dig godt til rette i din stol. Se om du kan sidde ret med ryggen, mens du på samme tid slapper af i ryg og skuldre. Tag et par dybe vejrtrækninger for at berolige din krop lidt. Fokuser din opmærksomhed på din krop og spørg din krop, hvordan den har det i denne stressende tid. Hvis dine tanker racer afsted eller du grubler og bekymre dig meget i dette øjeblik, så forestil dig, at du har en tom hylde foran dig. Forestil dig, at du placerer de påtrængende tanker – en efter en – på hylden foran dig. De er på en hylde, så kan du samle dem op igen senere, hvis du har brug for det. Prøv nu igen at rette din opmærksomhed mod din krop, og hvad der foregår lige nu.

Stil derefter dig selv følgende spørgsmål: "Hvad står der mellem mig og mit velbefindende lige nu? Se om du kan lade din krop besvare spørgsmålet i stedet for at søge i dit hoved. Spørg igen: "Hvad står der mellem mig og mit velbefindende lige nu?" Hvilke kropslige fornemmelser mærker du? Hvad er de fysiske fornemmelser i kroppen på din lidelse eller smerte? Uanset hvad der dukker op, så prøv at henlede opmærksomheden på de kropslige fornemmelser, der er der. Næsten som om du sagde til følelsen: "Dette er vigtigt for mig, og jeg ønsker at finde ud af, hvad det handler om."

Så prøv at beskrive din kropslige fornemmelse for dig selv i flere detaljer. Hvordan ville fornemmelsen se ud, hvis den var en genstand? Hvor er den placeret? Hvilken form har den? Er det hårdt, blødt, småt, stort? Hvilken farve har den? Er der nogen bevægelse? Er der nogen energi der? Kan du beskrive det som et objekt, en ting eller med andre ord, der fanger det? For eksempel: "Det føles som en hård grå klump i maven, der er urolig" eller "det føles som en stråle, der trykker ned på mit bryst og gør mig ked af det."

Når du har fundet nogle ord eller symboler til at beskrive fornemmelsen, så find ud af om fornemmelsen matcher ordene. Tjek ordene ved at sige dem til dig selv: "Det er lige som om..." og tjek ind i din krop, om du kan få et lille signal om det passer eller ej. Hvis det passer, kan fornemmelsen intensiveres lidt, eller på andre måder lade dig vide det passer godt. Hvis det ikke passer helt, eller du kan finde et andet billede eller ord, der passer bedre så prøv at bruge det. "Det er som om...", og lyt derefter til din krop. Hvis den fysiske fornemmelse ændrer sig, er det fint, så kan du prøve at finde ord, der passer til den nye sensation.

Så stil denne fornemmelse eller følelse nogle spørgsmål. Stil spørgsmål med en åben, venlig og nysgerrig holdning og vær modtagelig for, hvad følelsen fortæller dig. Nogle gange får du klare svar, andre gange er det mere uklart eller endda stille. Vær tålmodig og bliv ved hvert trin, så længe du har brug for.

Begynd med at spørge: "Hvad er hovedtemaet for denne følelse?" Vent og se om din krop giver dig nogle svar. "Hvad er det vigtigste ved denne følelse?" Prøv ikke at svare for hurtigt med dine tanker, men lad i stedet for din krop finde svaret.

Så spørg, "Hvad er der galt?" Tænk på følelserne som et genert barn, der sidder i en stol. Det kræver omhyggelig opmuntring for at tale. Forestil dig, at du nærmer dig barnet, sæt jer ned og spørg: "Hvad er der galt?" Vent og lad din krop svare.

Spørg: "Hvad er det værste ved denne følelse?" Giv det tid. "Hvad gør denne følelse så slem?" Lad kroppen reagere.

Når du får en fornemmelse af noget essens af følelsen, så spørg dig selv: "Hvad har jeg behov for, når jeg har det på denne måde?" Se, om der kommer nogen ord. "Hvad har denne følelse brug for?" Prøv at sætte ord på, hvad du har behov for.

Hvis du får en fornemmelse af, hvad du måske har behov for, så prøv at spørge din krop, om det passer. Måske har du brug for trøst. Styrke. Selvrespekt. Sikkerhed. Eller måske er det et mere komplekst behov, som at håndtere en vanskelig situation, opsøge en gammel ven, du har mistet, eller noget andet.

Vi nærmer os afslutningen på øvelsen. Tilbring nu det næste minut lige som du ønsker og har brug for. Nogle finder det nyttigt at gennemgå de skridt, de er kommet til, for at opsummere for sig selv. Nogle mennesker kan lide at strække sig og slappe af. Nogle finder det nyttigt at understrege, hvor langt de kom i processen, eller hvor det kunne være blevet vanskeligt. Bliv opmærksom på, hvor du kom til i din proces, så du kan komme tilbage til det og fortsætte eller bare for at blive klar over, hvordan det var. Brug det næste minut lige som du ønsker, og kom tilbage til lokalet og nutiden, når du føler dig klar til det.