Dine følelser er dine vigtigste kompaspile. Følelserne var der længe før tankerne og sproget, både i mennesker som art og i dig som individ. Du blev født ind i denne verden med evnen til at være lykkelig, trist, bange, skamfuld og vred.
Dine følelser er vigtige, fordi de gør dig opmærksom på de ting, der er vigtige for dig. De informerer dig om, hvordan du har det med dig selv, med dem omkring dig og vigtigst af alt - de informerer dig om, hvad du har brug for. Det er fordi alle følelser er relateret til dine behov. Det betyder, at en følelse er din hjerne og din krops reaktion på, at der er sket noget vigtigt, og dine følelser fortæller dig, at du har brug for at være opmærksom på, hvad der er sket, eftersom det har påvirket et eller flere af dine behov.
Når dit følelsessystem mener, at der er sket noget vigtigt, alarmerer det dit sind. Disse alarmer indeholder normalt en kropslig oplevelse, en trang til at gøre noget og en oplevelse af en betydning. Eksempler på kropslige fornemmelser er: En knude i maven, ængstelse, trykken for brystet, følelse af at være varm, energisk eller stærk. Din trang til at gøre noget kan betyde, at du henvender dig til andre mennesker, eller trække dig væk. Din oplevelse af mening kan være: "Det er farligt!"
Hvis du fx mister en, du er meget glad for, bliver du trist og føler sorg. Du føler dig måske tung i kroppen og har en knude i maven eller en klump i halsen. Du har måske lyst til at græde. Du ved, hvor meget denne person betød for dig, og du kunne have haft brug for at have den person hos dig. Følelsen af sorg fortæller dig, at du ikke længere kan få det behov dækket. Den sorg kan få dig til at henvende dig til andre mennesker for at få komfort, omsorg og støtte.
Alle vores følelser er forbundet til behov på denne måde. Frygt har behov for sikkerhed, skam har behov accept og bekræftelse, vrede har behov for grænser, og sorg har behov for omsorg. Derfor, næste gang du bliver bevidst om, at du har en følelse, kan du spørge dig selv: Hvad fortælle denne følelse mig, at jeg har behov for?
Hvis du ønsker at lære mere om dette, kan vi anbefale filmen neden for om Alfred & Skyggen.