September 17, 2018

At trøste sig selv

Dette er en øvelse, der kan hjælpe dig med at forkæle dig selv med omsorg og komfort. Det første du skal gøre er at fremkalde et billede af dig selv i en situation, hvor du var ung og havde brug for omsorg. Det kan være et tidspunkt, du følte dig bange, flov, trist eller ensom som ungt menneske. Det behøver ikke at være en specifik situation, det kan også være et mere generelt billede fra dit liv, hvis du har gentagne smertefulde oplevelser.

Hvis du har svært ved at finde sådan en erfaring af dig selv fra din barndom, kan du måske huske et billede af et barn, som du ved, du holder meget af. Hvis du kæmper for at føle omsorg over for børn, så måske du kan forestille dig et dyr, du holder af eller har i dit liv.

Find en behagelig position. Sørg for at sidde oprejst med god støtte i ryggen. Mærk kontakten med stolen. Placer begge ben solidt på gulvet og hvil dine hænder i skødet. Tag et par dybe vejrtrækninger og forsøg at slappe af.

1. Forestil dig det sårbare barn!

Dette er enten dig selv i en sårbar situation som barn eller et billede af et andet sårbart barn, som du holder af. Forestil dig barnet og bemærk ansigtet, dets øjne og dets kropsholdning.

2. Forestil dig, hvordan det sårbare barn har det!

Bemærk, hvordan det føles at forestille sig det sårbare barn. Prøv om du kan få fat i sårbarheden.

3. Hvad har det sårbare barn brug for?

Læg mærke til, hvad det lille barn har behov for eller havde behov for i den situation.

4. Forestil dig, at du giver barnet, hvad det har brug for.

Se på det lille barn igen. Som den omsorgsfulde voksne du er, forestil dig da, at du giver det sårbare barn den omsorg og komfort det havde brug for. For nogle er det lettere at forestille sig at være en anden omsorgsperson, såsom en bedsteforælder eller partner.

5. Forestil dig, hvordan det er for barnet at få det.

Forestil dig, at du er det lille barn: Hvordan føles det at få den omsorg? Føl i din krop, hvordan omsorgen og komforten påvirker dig. Se om du kan acceptere denne omsorg og komfort fra dig selv. Lad følelserne påvirke dig, og sæt ord på, hvordan det føles.

Tag et par minutter til at afslutte denne proces. Træk vejret dybt, og gør dig klar til at fortsætte din dag med denne nye oplevelse. Du ønsker måske at opsummere for dig selv, hvordan det var, og hvad du ønsker at gøre med det fremadrettet.