Har du som barn oplevet, at dem, der skulle tage sig af dig, i stedet mishandlede dig eller gjorde ting mod dig som barn, som du ikke skulle have oplevet? Det er meget forvirrende og smertefuldt for børn at opleve mishandling fra dem, der skal elske og tage sig af dig. Det kan skabe en masse vanskeligheder senere i livet, både vanskeligheder, når det kommer til, hvordan du forholder dig til andre mennesker, og hvordan du kan lære at føle, at du er okay.
Denne øvelse handler om at udforske og arbejde med smertefulde oplevelser med mennesker, der har været og måske stadig er vigtige for dig. Dine forældre kan fx have forsømt dig, mishandlet dig som barn. Eller det kan være, at du har oplevet alvorlige forræderi fra et familiemedlem, en lærer, en præst, eller andre. Formålet med denne øvelse er at udforske dine egne erfaringer med den anden, og øvelsen består i at forestille sig en dialog med den anden. Målet med øvelsen er at komme til at føle og udtrykke de vanskelige følelser, som du bærer med dig som følge af, hvad der skete.
Du bør kun lave denne øvelse, hvis du har mennesker i dit liv, der kan træde til og støtte dig, når du er i smerte eller kæmper. Hvis du har store vanskeligheder med at håndtere dit liv, bør du i stedet overveje at søge professionel hjælp. Husk, at selv de mest smertefulde oplevelser i livet kan bearbejdes og blive til noget håndterbart. Det kan ikke altid ske på egen hånd, så find dig en rigtig god hjælper!
Forberedelse – Skriv ned, hvad du ønsker at tale med den anden om:
- Er der tale om en eller flere begivenheder eller oplevelser? Beskriv en eller flere af dem.
- Hvad gjorde eller gjorde den person ikke, der var så smertefuldt for dig?
- Er det for eksempel den måde, de behandlede dig, at de sårede dig, eller at de overlod dig til dig selv?
- Præcis hvordan var det svært for dig, da det skete? Skriv det ned, der var smertefuldt for dig.
- Hvordan har det påvirket dig senere i livet, som et barn og som voksen?
- Se på øvelserne 'Berolig de stærke følelser' eller 'Reguler dig selv', så du kan stoppe og gå til disse øvelser, hvis dine følelser bliver for overvældende i denne øvelse.
Klar til at fortsætte?
Du skal nu forestille dig en dialog med den anden. Fokus er at se på, hvad der skete, der var så smertefuldt og vanskeligt for dig.
- Forestil dig den anden. Du kan enten forestille dig alt inde i dit hoved, eller du kan forestille dig, at personen sidder på en tom stol foran dig.
- Fortæl den anden, hvad du ønsker at se på eller tale med ham eller hende om, og hvad det er den person har gjort mod dig. Du er velkommen til at bruge det, du har skrevet ned under forberedelsen. Sig det højt, som om den anden person er der. Sig "du", når du taler med den anden, som om personen er der, og "jeg", når du taler om din oplevelse af det, og om dine følelser og behov.
- Fortæl den anden, hvad der var svært og smertefuldt for dig, og hvordan det er blevet svært for dig senere i livet.
NB: Hvis den anden kun har såret dig (og ikke et menneske, der også til tider skulle passe på dig), behøver du ikke at fortælle ham eller hende om de sårbare følelser. Fortæl hellere den person, hvad der i stedet for skulle være sket.
- Fortæl den anden, at det der skete ikke var okay, og hvorfor det ikke var okay. Når du fortæller det til den anden, hvordan føles det så?
- Bliver du vred? Hvis du kan føle, at du bliver vred, så lad følelsen blive i dig. Hvad ønsker du at sige og gøre? Sig det til den anden.
- B: Føler du ikke noget? Hvis du ikke føler noget, gå tilbage og fortæl mere om, hvad der skete, og hvordan det var smertefuldt og vanskeligt.
- C: Bliver du bange, trist eller skamfuld? Hvis du bliver bange, trist eller skammer dig, så se om du kan sige til dig selv, at det ikke er underligt, at du har det sådan, og sig igen, hvorfor de ting, der skete var ikke okay.
- Når du har fortalt den anden, hvordan du føler, kan du skrive den undskyldning, du havde brug for at høre fra den anden person. Undskyldningen kan indeholde, hvad den anden ser, at han eller hun har gjort forkert, hvordan det må have været for dig, en oprigtig undskyldning, og hvad den anden burde have gjort i stedet eller kan gøre nu. Læs undskyldningen til dig selv og læg mærke til, hvordan det føles at høre det.
- Tilbring et par minutter og opsummer for dig selv, hvad du måske ønsker at gøre fremadrettet i livet.
Nogle mennesker har måske også behov for rent faktisk at konfrontere den anden person i det virkelige liv. Det anbefales, at du kun gør det, hvis du...
- Har arbejdet gennem øvelserne ovenfor og ved, hvad du ønsker at konfrontere den person med.
- Find ud af om du har et godt overblik over de følelser, det opstår i forbindelse med, hvad der skete.
- Sørg for at have god støtte fra andre mennesker før og efter du bringer det i spil over for den person.
- Find ud af om du generelt formår at beskæftige sig med vanskelige følelser uden at komme i konflikt med andre eller om du kan håndtere følelser på en sådan måde at du ikke gør skade på dig selv (stofmisbrug, selvskade og så videre).
Hvis du kan svare ja til 1, 2, 3 og 4, så kan du overveje at konfrontere den anden ved hjælp af anbefalingerne nedenfor.
Om at konfrontere den anden person i det virkelige liv
Nogle gange vil en forestillet dialog med en anden person være en tilstrækkelig måde at håndtere de svære følelser på. På andre tidspunkter kan den forestillede dialog give adgang til en følelse af at ville konfrontere den person, der sårede dig. Der er ingen absolutte retningslinjer for, hvad der er bedst, andet end hvad du ved er bedst for dig selv. Måske var den øvelse, du lavede, tilstrækkelig for dig lige her og nu? Eller det kan være, at du måske har brug for at tale med den person, der har såret dig? Målet med at konfrontere er at fortælle den anden om dine erfaringer med, hvad der skete, og hvordan det har været svært for dig. Måske kan den anden forstå og møde dig i dine erfaringer, men det sker ikke altid. Det kan være svært for den anden at høre på, hvad du fortæller.
Det er vigtigt at finde en passende tid og mulighed for en uafbrudt samtale med den anden person. Hvis personen er en person, der kun har skadet dig, eller måske en person, der kan være farlig for dig (for eksempel en voldelig person), er det bedre bare at forestille sig dialogen i øvelsen ovenfor.
Her er nogle retningslinjer for, hvordan du kan konfrontere en person med dine smertefulde oplevelser, du har haft med personen:
- Fortæl den anden, hvad der har været svært for dig. Vær opmærksom på, at det er din oplevelse, men hold på det, som du oplevede det.
- Giv konkrete eksempler på, hvad der skete.
- Fortæl den person, hvordan dette blev smertefuldt og svært for dig, både der og da, men også senere i livet.
- Fortæl den anden, at det ikke var okay at behandle dig på den måde, og at du havde fortjent at blive behandlet anderledes. Hvis du rent faktisk ønsker en undskyldning fra den anden, kan du fortælle det.
- Giv den anden lidt tid til at reagere. Det er ikke altid let at høre sådanne ting. Måske kan du vise forståelse for dette, mens du stadigvæk på en autentisk måde holder fast i, at du har brug for at fortælle dem om din oplevelse af det skete.
- Vær forberedt på, at du ikke kan få det svar, du ønsker. Mind dig selv om, at dette er starten på din forandringsproces. Det betyder ikke nødvendigvis, at den anden vil ændre sig.
- Hvis den anden forsøger at forstå eller stille spørgsmål, så prøv at reagere så roligt og ærligt som du kan, uden at forsøge at såre den anden.
- Hvis den anden kun forsvarer sig selv eller ikke vil acceptere din oplevelse af det, hold da fast på din erfaring, sig, at du har fortalt, hvad du havde behov for at fortælle, og at det var vigtigt for dig, at den anden kom fik det at vide.
At processe øvelsen
Det er en god idé at bruge lidt tid på at opsummere, hvordan dette har påvirket dig. Skriv nogle refleksioner ned.
- Hvad skete der?
- Hvordan føltes for dig at fortælle din sandhed?
- Hvordan har du opfattet den andens reaktion?
- Hvad ville du have ønsket, der var sket, der ikke skete?
- Hvad har du brug for, for at fortsætte med at arbejde med dette?
- Hvordan vil du have dette skal påvirke dig fremadrettet i dit liv?